Jeff Bezos: opmærksomhed

Jeff Bezos, manden bag Amazon.com, fortæller om værdien af at at være meget opmærksom på sine kunder, og ikke mindst forbedre sig konstant. Dette har været vejen frem for Amazon, som gik fra at være en lille biks derhjemme til den gigant det er blevet i dag.

Som nævnt startede Amazon i 1994, som så mange andre gennem tiden, i et lille lokale derhjemme. Der var kun fire ansatte og ikke engang nok strøm til at køre serveren, hvorved det praktisk talt var umuligt at støvsuge uden at det gik ud over siden. I begyndelsen havde de også en klokke som ringede hver gang de fik en ordre, hvilket de dog hurtigt slog fra, da den lynhurtigt blev irriterende. Dette er små ting som er sjove at kigge tilbage på i dag, hvor Amazon omsætter for mere end 100 milliarder kroner årligt (over 270 millioner kroner om dagen!) og har mere end 20.000 ansatte. Men hvordan gik dette til?

Jeff Bezos fortæller i videoen om, hvordan de fra starten af har været meget opmærksomme på deres kunder. Som vist i hans video, starter de med at overvåge kunderne og forbedrer derefter siden, ud fra det de oplever. Ganske simpelt, men meget banebrydende og er helt sikkert den dag i dag skyld i deres status. Der var i starten også et på sjove fejl, og i videoen fortæller han om, hvordan det var muligt at bestille et negativt antal bøger. Dette gjorde at Amazon satte penge ind på folks kreditkort, hvilket nok godt kunne betale sig at få rettet.

Trods den store omsætning vælger de ikke at læne sig tilbage, men arbejder stadig på højtryk på at optimere deres side, splitteste og meget andet. Se videoen og brug den som inspiration.

  • Thomas

    Nice, god video og Zappos er virkelig beundringsværdig 😀